Tag-arkiv: genbrug

Fra yt til nyt med nål og tråd

Dobbelt op på Krøyers Sommeraften ved Skagens strand. Foto: Kustode ved Hirschsprungske Samling.
Stramaj-vesten er syet med en hjælpende hånd (eller to!) fra de dygtige lærere i systuen på Kvisten

Da jeg en dag for nogle år siden var på besøg på genbrugsstationen for at supplere min garderobe op, blev mit blik fanget af noget kært:

Det sødeste kuld unger tittede frem fra en rævegrav, mens moderen vagtsom overvågede situationen.

Nogen havde indleveret en håndbroderet klokkestreng.

Symaskinen i sving
Dem kunne jeg slet ikke stå for den og tænkte, at broderiet måtte kunne bruges til noget.
Jeg havde arvet min mors symaskine og gik i gang med at sy enkle muleposer.
Det blev startskuddet til en intens affære mellem mig og min maskine, der har varet ved lige siden.
Det er simpelthen smaddersjovt at sy!

Syfærdigheder på retur
Mine syfærdigheder viste sig dog hurtigt at have visse begrænsninger, da jeg gav mig i kast med opskrifter på lidt mere avancerede tasker.

Isbjørnetaske. Fundet i en affaldscontainer i dårlig stand. Jeg vaskede og sprættede den op og udskiftede bund og (delvis) hanke. Den blev foræret til en garvet Svalbard-rejsende

Vejledningerne har vist ikke helt taget højde for den deroute, som vores (kvinders) evner med nål og tråd har været udsat for gennem de seneste årtier.

Jeg følte mig i hvert fald helt dømt ude af de forudsætninger, jeg mødte.

Men det var der råd for, fandt jeg ud af.

Vores alle sammens Sygal

Som Gitte Askjær Lund, kvinden bag sygal, engang blev omtalt i facebook-gruppen: Sy med genbrug


Strikketaske med motiv fra dengang, der var (rigtige) vinterlandskaber til! Vejledning fra sygal

Jeg har ikke mindst fået hjælp af hjemmesiden sygal.dk, der med sine uovertrufne vejledninger holder brugeren i hånden hele vejen.

På den måde har sitet løftet mig (samt en hel del flere, gætter jeg på…) fra det elementære niveau til at sy påsatte lommer, fikse lynlåse, komplicerede tasker etc.

Pinterest er også en stor inspirationskilde for mange.

Systuer
Så findes der rundt omkring diverse sy-værksteder, ofte i kommunalt regi.

Batik-nostalgi for en pige, der red med på bølgen i 70’erne (eller: øvelse i stolpe-lukning i systuen på Kvisten).

Selv har jeg haft stor glæde af Kvisten i på Nørrebro i København.

Niveauet der er utroligt højt, både når det gælder sy-fagligheden og evnen til at give den videre.

Fælles interesser er en god måde at være sammen på!

Grupper på nettet
Facebook har desuden en række relevante grupper.

I mit tilfælde ”Sy med genbrug”-gruppen, der har en sand hærskare af hjælpsomme sy-eksperter som medlemmer.

Samtidig er der mange ideer og kreative løsninger på diverse sy-projekter.

Slut med Rasmine

Jeg slendrer hen ad gågaden i min barndoms eventyrsby og mærker et stik i maven, da jeg får øje på tøjbutikken i den smukke, solgule hjørneejendom med bindingsværk i den ene ende.

Ophørs udsalg står der på vinduerne! Butikken nærmest drager mig til sig og for ikke bare at stå der og glo, roder jeg lidt rundt i tøjbunkerne og finder noget, jeg kan passe.

– Det er trist, at butikken lukker, beklager jeg over for indehaveren, der har travlt med at vejlede udsalgskunderne.

– Det er der flere, der siger, svarer hun og sender mig et blik, der får mig til at føle mig som verdens største hykler. Når man kan få Sand- og Masai-bukser til ingen penge, er jeg på pletten, men hvad med alle de jævnlige besøg gennem årene, der skulle have holdt boutiquen kørende?

Det er over 10 år siden, jeg sidst købte nyt tøj, og det var netop her hos Rasmine. Det var en skøn butik, og de havde et fantastisk udsalg. Stadig en udskrivning for mig, men jeg prioriterede det.

Så begyndte genbrugsstationer at brede sig ud i hjembyen, og jeg blev fuldstændig blæst bagover af alle de fund, ikke mindst blandt tekstilerne, man kan gøre der. Især udvalget af jeans er en sand guldgrube, men også bluser, trøjer, frakker, jakker, you name it.

Omtrent samtidig opdagede jeg, at min kærestes naboer slæbte veritable garderober ned i deres storskraldshus. Der blandede mærkevarer sig så med almindeligt (men sjældent udtjent) kluns i store poser til fri afbenyttelse.
Min tid som kunde i den gængse modeindustri var omme: Jeg gik i gang med at skabe min egen recyclings-stil.