Kategoriarkiv: tips

Klædt (bæredygtigt) på til salg

For tre år siden blev Bastas medarving til et smukt og gedigent, men noget slidt murermesterhus fra 30´erne. For at gøre det salgsparat skulle det friskes op.

Indgangsparti


Indgangsparti
Maling over det hele, mørtel her og der, og nye træpaneler ved udsatte dørtrin.
Som en særskilt opgave satte Bastas sig for at undersøge, hvad genbrugstekstiler kan bidrage med.

Entreen
Kludetæppe i samme palette som plakaten på væggen. (Sikkert helt i Freddies ånd!) Vævet på en lille rammevæv uden de store dikkedarer med klude fra en af de københavnske genbrugsstationer.
Der er der så meget gammelt kluns, at man kan finde tekstiler i matchende farver, uanset hvor ihærdigt man forsøger at sprænge skalaen.

Spisestue
En lille lysedug fra genbrugen har sneget sig ind i billedet.


Tehætten til den store tepotte

Hollandsk tema

Tehætten til den lille tepotte eller: hollandsk tema…

Værelse på førstesalen
Gardinet er en dansk tillempning af den korianske pojagi-teknik: En 2000 år gammel patchwork-tradion, hvor man får brugt sine stofrester.
Teksturen i de fine gamle (danske) duge kommer til sin ret op mod lyset i gardinet her.
Oldemortæppet er hæklet af garnrester, mestendels fra genbrugsbutikker.
Tæppet er fra en genbrugsstation.

Sengetæppe og kludetæppe som ovenfor – i en mere douce farveskala.

Pojagi i badeværelse på førstesalen.

Og det gamle badeværelse i kælderen skulle da også have et.

Rullegardiner i biblioteket. Fra genbrug…

Køkken
Grydelapper syet af tøjrester. Viskestykke og håndklæde fra genbrugen.



Jeg tror, tekstilerne fik sat deres præg. Og ja – huset er solgt i dag …

Fra yt til nyt med nål og tråd

Dobbelt op på Krøyers Sommeraften ved Skagens strand. Foto: Kustode ved Hirschsprungske Samling.
Stramaj-vesten er syet med en hjælpende hånd (eller to!) fra de dygtige lærere i systuen på Kvisten

Da jeg en dag for nogle år siden var på besøg på genbrugsstationen for at supplere min garderobe op, blev mit blik fanget af noget kært:

Det sødeste kuld unger tittede frem fra en rævegrav, mens moderen vagtsom overvågede situationen.

Nogen havde indleveret en håndbroderet klokkestreng.

Symaskinen i sving
Dem kunne jeg slet ikke stå for den og tænkte, at broderiet måtte kunne bruges til noget.
Jeg havde arvet min mors symaskine og gik i gang med at sy enkle muleposer.
Det blev startskuddet til en intens affære mellem mig og min maskine, der har varet ved lige siden.
Det er simpelthen smaddersjovt at sy!

Syfærdigheder på retur
Mine syfærdigheder viste sig dog hurtigt at have visse begrænsninger, da jeg gav mig i kast med opskrifter på lidt mere avancerede tasker.

Isbjørnetaske. Fundet i en affaldscontainer i dårlig stand. Jeg vaskede og sprættede den op og udskiftede bund og (delvis) hanke. Den blev foræret til en garvet Svalbard-rejsende

Vejledningerne har vist ikke helt taget højde for den deroute, som vores (kvinders) evner med nål og tråd har været udsat for gennem de seneste årtier.

Jeg følte mig i hvert fald helt dømt ude af de forudsætninger, jeg mødte.

Men det var der råd for, fandt jeg ud af.

Vores alle sammens Sygal

Som Gitte Askjær Lund, kvinden bag sygal, engang blev omtalt i facebook-gruppen: Sy med genbrug


Strikketaske med motiv fra dengang, der var (rigtige) vinterlandskaber til! Vejledning fra sygal

Jeg har ikke mindst fået hjælp af hjemmesiden sygal.dk, der med sine uovertrufne vejledninger holder brugeren i hånden hele vejen.

På den måde har sitet løftet mig (samt en hel del flere, gætter jeg på…) fra det elementære niveau til at sy påsatte lommer, fikse lynlåse, komplicerede tasker etc.

Pinterest er også en stor inspirationskilde for mange.

Systuer
Så findes der rundt omkring diverse sy-værksteder, ofte i kommunalt regi.

Batik-nostalgi for en pige, der red med på bølgen i 70’erne (eller: øvelse i stolpe-lukning i systuen på Kvisten).

Selv har jeg haft stor glæde af Kvisten i på Nørrebro i København.

Niveauet der er utroligt højt, både når det gælder sy-fagligheden og evnen til at give den videre.

Fælles interesser er en god måde at være sammen på!

Grupper på nettet
Facebook har desuden en række relevante grupper.

I mit tilfælde ”Sy med genbrug”-gruppen, der har en sand hærskare af hjælpsomme sy-eksperter som medlemmer.

Samtidig er der mange ideer og kreative løsninger på diverse sy-projekter.

Fif fra 40´erne ifølge Nyvang


En ringe økonomi fremmer typisk en bæredygtig levevis – i hvert fald på vores breddegrader. Det er min egen erfaring og også en historisk, vil jeg mene.

Da vores velstand er mangedoblet de seneste par århundreder, er der derfor måske gode råd til dagligdagen at hente ved at gå tilbage i tiden?

Oplevelsescenter Nyvang syd for Holbæk.

Foto: Nyvang
Oplevelsescenter Nyvang. Foto: Nyvang

Adventskalender
Så lad os tage en tur til Oplevelsescenter Nyvang (der er en herlig tidslomme fra andelstiden) og se, om vi kan lære noget her.

I anledning af julen byder Nyvang ind med en adventskalender med en række “Fif fra 40´erne”.

Kvæde er en oldgammel kulturfrugt, som er blevet dyrket i over 5.000 år. Den stammer fra Mellemøsten og har siden bl. a. bredt sig nordpå:
I gamle dage var kvædetræer udbredte i de danske haver.
Man kan stadigvæk støde på dem ganske tit. I efteråret fandt jeg et eksemplar i min mors gamle have, som jeg tror er japansk kvæde.

Det er i hvert fald ikke pærekvæde, som er mest almindelig og bliver brugt til kvædebrødet i videoen ovenfor.

Jeg valgte at lave ”kvæde-snaps” af dem:
Jeg har brugt ituskårne kvæder, sukker og vodka og ladet miksturen trække ca. tre måneder.

Lav kartoffelmarcipan (Video fra Nyvang åbner)

Her skal man vist være temmelig hard-core, men et interessant tids-dokument er det.

Nyvangs sygeplejersker. Foto: Nyvang

Kog risengrøden i høkasse. (Video fra Nyvang åbner)

Det samme energibesparende trick gælder generelt : gryderetter, supper, kartofler …

Apoteket i Nyvang. Foto: Nyvang

Steg flæskesteg i brændekomfur (Video fra Nyvang åbner)

Det sidste fif i rækken er en mere tvivlsom affære på et klima-site:

Ikke bare flæskesteg, men flæskesteg stegt i et brændekomfur!

Guilty pleasure
Det er en ren tilståelsessag: Der er tale om guilty pleasure fra min side. Ikke så meget flæskestegen, men brændekomfuret!
Jeg er vild med støbejern, som i mine øjne passer vældig godt sammen med åben ild.

Mere om det i et kommende indlæg.

Glædelig jul til alle!